Tlf. +45 62 62 21 51 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Orientering om ny ejer i Midtfyns Fritidscenter

Pressemeddelelse: 
Midtfyns Fritidscenter bliver til Idrætscenter Midtfyn

Sparekassen Sjælland-Fyn står sammen med lokale ildsjæle bag etableringen af den selvejende institution Idrætscenter Midtfyn, som overtager Midtfyns Fritidscenter og indgår samarbejdsaftale med Faaborg-Midtfyn Kommune om den fortsatte drift af centret.

Sparekassen Sjælland-Fyn og lokale ildsjæle er gået sammen om at sikre fremtiden for centret. Der er fire lokale kræfter i bestyrelsen for den nye selvejende forening Idrætscenter Midtfyn, som for fremtiden vil drive idrætsfaciliteterne på Søvej 34 i Ringe.

De lokale kræfter er alle aktive idrætsudøvere, foreningsaktive og med forretningskendskab. Sammen med advokat Henrik Thorup Pedersen, Odense, besidder de de rette kompetencer til at drive centret:

- Det har været helt afgørende for os, at centret, som er et fantastisk aktiv for hele det midtfynske område, lever videre og udvikler sig med tiden. Vi har fået en fantastisk mulighed med overtagelsen af centret, som vi nu vil lægge os i selen for at løfte bedst muligt, fortæller Idrætscenter Midtfyns bestyrelsesformand, Martin Andreasen. 
- Vi kommer til at bruge rigtig mange kræfter på at bringe centret godt videre og håber derfor, at alle borgere og brugere af stedet vil modtage det i den ånd: At vi sammen kan fastholde og udvikle et unikt center her i Ringe, fortsætter bestyrelsesmedlem Jan Svenssen, der til daglig er filialdirektør i Sparekassen Sjælland-Fyns afdeling i Ringe.

Borgmester: Godt med stabilitet og lokalt islæt 
Det er ikke kun hos den nye bestyrelse, der er tilfredshed. Borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager (S), glæder sig på vegne af kommunalbestyrelsen over, at centrets fremtid er afklaret:

- Det er virkeligt gode nyheder, at der så hurtigt er fundet en løsning på fritidscentrets fremtid. Nu har foreninger, skoler og borgere vished for, at centret fortsætter, og det er samlet set en fantastisk løsning for fritidscentret og for hele lokalområdet, siger han og tilføjer:

- Og så er det selvsagt positivt, at den nye selvejende forening har et stort lokalt islæt, og at fritidscentret på den måde fortsætter med midtfynske ildsjæle ved roret. Vi ser i kommunalbestyrelsen frem til at fortsætte det allerede gode og tillidsfulde samarbejde.

Kurator og advokat Hans Lindstrøm Svendsen har på konkursboets vegne arbejdet med at indgå en overdragelsesaftale. Han udtrykker tilfredshed med resultatet:

- Min opgave er at varetage kreditorernes interesse, så de får mest muligt af deres tilgodehavende igen. Jeg har håbet, at det blev muligt at få stedet videreført i en eller anden form, så ikke centret skulle lukke. En fortsat drift og udvikling af stedet er i alles interesse, siger Hans Lindstrøm Svendsen.

For yderligere spørgsmål, kan følgende kontaktes:

- Morten Huse Eikrem-Jeppesen, pressekontakt for Sparekassen Sjælland-Fyn, tlf. 53 85 07 70 
- Hans Stavnsager, borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, tlf. 72 53 14 17
- Hans Lindstrøm Svendsen, kurator, tlf. 29 24 92 37 
FAKTA 
Den selvejende institution er på baggrund af kommunalbestyrelsens vedtagelse af samarbejdsaftalen mandag aften nu under registrering.

Den selvejende institution Idrætscenter Midtfyn overtager det tidligere Midtfyns Fritidscenter

Idrætscenter Midtfyn kommer til at eje ejendommen, som købes for cirka 11 mio. kr.

Idrætscenter Midtfyn har indgået samarbejdsaftale med Faaborg-Midtfyn kommune med virkning fra 1. september og står dermed for driften fremadrettet.

Institutionen overtager allerede eksisterende aftaler med foreninger, skoler og andre brugere. 
Bestyrelsen i den selvejende institution kommer til at udgøres af: 
o Martin Burholt Andreasen (formand) Int. Sales Manager samt bestyrelsesformand i Jarlgaard & co. 
o Jan Svenssen Filialdirektør i Ringe, Sparekassen Sjælland-Fyn A/S 
o Henrik Thorup Pedersen Advokat, partner i Agenda Advokater, Odense 
o Agge Lorenzen Entrepriseleder, Aarsleff/Siemens Electrification 
o Niels Erik Johannesen Pensioneret ungdomsskoleinspektør, foreningsmand og frivillig ildsjæl


Institutionens formål er:

… at drive og udvikle Idrætscenter Midtfyn bestående af hal 1+2, svømmehal, varmtvandsbassin, fitnesscenter, behandlerlokale, cafeteria, mødefaciliteter og campingplads med dertil hørende faciliteter, til gavn for foreninger, skoler, andre kommunale institutioner og borgere. Idrætscenter Midtfyn skal være et samlingssted og rammen for frivilligt foreningsliv, fællesskaber, idræt, bevægelse, sundhed og kultur. Institutionen skal sammentænke forskellige brugere og funktioner, idræt og sundhed, og skabe et fremtidssvarende tilbud i konstant udvikling.

 

 

 

 

Billederne er fra efterårsturen 2015.

Lasantaunderside1

Lasantaunderside2

Lasantaunderside3

Tag med til La Santa Sport - verdens største aktive ferieparadis, bygget på sport og motion, welness, sundhed og masser af sociale aktiviteter i et behageligt varmt klima under Lanzarotes sol.

Afrejse fredag den 18. oktober - hjemkomst fredag den 25. oktober 2019.

Mere end 50 aktiviteter med tilhørende faciliteter og udstyr, undervisning fra kompetente instruktører og sjove turneringer er klar til fri disposition og det meste er inkluderet i rejsens pris ... se mere her

Erik Phillip er MFC rejseleder og vil ud over specialarrangementer på La Santa også være behjælpelig med forhåndsbookning af cykler og andet udstyr, koordinering af fællesspisning og socialt samværd samt evt. samkørsel til og fra Billund.

Priser pr. person eksklusiv forplejning

Comfort 1 (lejlighed med 1 x soveværelse til 2, 1 x opredning i stuen og 1 badeværelse, maks 3 personer)

  Ikke medlem    
Medlem
   Årsmedlem
3 pers.             
kr. 6.895 kr. 6.795 kr. 6.695
2 pers. kr. 8.195 kr. 8.095 kr. 7.895
1 pers. spørg spørg spørg
Børn 2-14 år kr. 3.995                                         

Priser pr. person halvpension kr. 1.420

 

Køb af billetter

Billetterne sættes til salg mandag den 21. januar 2019. Salget stopper onsdag den 1. marts 2019.

De bliver solgt ved skriftlig henvendelse til Erik på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Senest 2 hverdage efter sendt mail modtager du en bekræftelse på bookningen og herefter en faktura på depositum. Dette skal være betalt rettidigt ellers overgår billetterne til de næste i køen. Vi har et begrænset antal billetter.

Lasantaunderside4

Lasantaunderside5

Lasantaunderside6

Lasantaunderside7

Møder og selskaber
Mder og selskaber

Let og lige til

Fra 2 til 1000 personer. Med eller uden overnatning. Fra sandwich og flaskevand til hvid dug og servering.

Læs mere om overnatning
Overnatning
Overnatning

Specielt

...til dig ... så sig det ikke til nogen. Vi henvender os specielt til feriegæster, håndværkere, idræts- og lejrskoler.

Midtfyns-Ferieby.dk